Er du vores nye tekniker på aftenhold?
Vil du arbejde med sprøjtestøbning og automation i en virksomhed i vækst
– hvor du får en central teknisk rolle i produktionen?
Hos Toppac oplever vi stigende aktivitet og investerer løbende i både teknologi og kapacitet. Derfor søger vi en selvkørende tekniker til fast aftenhold, som kan varetage drift, opstilling og optimering af vores produktionsceller.
Om jobbet
Som tekniker på vores aftenhold kommer du til at arbejde med:
- Opstilling af produktionsceller (forme, robot og indkøring).
- Drift, optimering og fejlfinding på produktionsudstyr.
- Arbejde med sprøjtestøbemaskiner, støbeforme, IML-robotter og perifere anlæg.
- Sikre stabil produktion og høj kvalitet.
- Løbende forbedringer i setup og processer.
Du kan forvente at få en central nøglerolle på aftenholdet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både maskinpassere og pakkeassistenter. Samtidig bliver du en del af et stærkt teknisk team bestående af erfarne og engagerede kolleger.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet plastmager.
- Har erfaring med sprøjtestøbning (gerne emballage).
- Er stærk i mekanisk og teknisk fejlfinding.
- Har erfaring med eller interesse for automation og teknik.
- Gerne med el-forståelse og/eller erfaring med styretavler.
- Kørekort B.
- Truckcertifikat.
Din profil
Vi ser gerne vores kommende tekniker:
- Arbejder struktureret.
- Bidrager positivt til samarbejdet på aftenholdet.
- Trives med at arbejde selvstændigt i en produktion.
- Tager ansvar for opgaver og sikrer, at de kommer i mål.
Vi tilbyder
Et job i en sund virksomhed, hvor rumlighed vægtes højt. En virksomhed som ønsker vækst gennem høj kvalitet og leveringspræcision samt fleksibilitet. Et spændende job med mulighed for udvikling både fagligt og personligt.
Lyder jobbet som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV snarest mulig til:
Job@toppac.dk
Vi afholder løbende samtaler.
Om Toppac
Toppac er en dansk, familieejet virksomhed med mere end 25 års erfaring inden for sprøjtestøbt plastemballage til fødevare- og nonfoodindustrien. Fra vores moderne produktionsfaciliteter udvikler og producerer vi emballageløsninger af høj kvalitet til kunder over hele verden.

